34_featured-events 34_checkmark 34_featured-events
Fragt kun 29,95 kr.

5 gode råd til at snakke med børn

Snakke med børn 

Anna Lin giver 5 gode råd til at snakke med børn:


1. SKAB RUM TIL SNAKKEN

Børn åbner ikke nødvendigvis op, når man spørger til deres skoledag under aftensmaden. Der skal være tid og plads til, at børnene kan fortælle, hvad de går og tænker på. Og så skal man huske bare at lytte og ikke altid prøve at løse problemerne med det samme.

2. SÆT DIG I BØRNENES STED
Der er forskel på at se noget med voksenøjne og børneøjne. Det, der virker som en lille ting for voksne, kan være en kæmpe ting i et barns verden. Så prøv virkelig at lytte efter, og hør, hvad de rent faktisk siger.

3. INTERESSÉR DIG FOR, HVAD DIT BARN LAVER
Da jeg var lille, var det bedste, når de voksne gad at se tegnefilm sammen med mig. Det er en rigtig god idé at sætte sig ind i, hvilke serier dine børn ser eller hvilke spil de spiller. Det er også et godt udgangspunkt for at tale om forskellige ting.

4. TAG BØRNENE SERIØST

Hvis dit barn har set noget på TikTok eller hørt nogle snakke om noget i skolen, som de måske er for små til, så lad være med at affeje det eller sige "det er ikke for børn", men tal med dem om deres tanker. De kan blive nysgerrige eller bange, og det er vigtigt at tage seriøst.

5. VÆR I ØJENHØJDE

Man behøver ikke nødvendigvis tale om ting på en "børnemåde". Man kan godt forklare sine børn om Donald Trump eller homofobi, og det er faktisk vigtigt, at man gør det. For de møder de her ting, og de er en del af deres virkelighed. 

Anna Lin (født 1996) er vært på programmet "Kender du typen?" Hun har tidligere været vært på bl. a. Ultra Nyt, MGP og programmet Alle De Andre, hvor hun talte med børn om selvtillid og om at føle sig unormal.

Anna Lin anbefaler