34_featured-events 34_checkmark 34_featured-events
Fragt 29,95 kr. - gratis ved 499 kr.

UDSOLGT // Skriveskole med forfatter Glenn Bech

Gyldendal, Klareboderne 3, 1115 København K

31. august til 31. november 2022 kl. 17 - 19 eller kl. 20 - 22

OBS: Kurset er desværre udsolgt! Vi har derfor oprettet en venteliste. Tilmeld dig gennem de to links i bunden af siden. 


Kom til skriveundervisning hos den prisvindende forfatter Glenn Bech.

Glenn:

Som skriveunderviser hos Gyldendal er det vigtigste for mig, at alle, der har lyst, kan være med – dvs. du behøver ikke være rigtig rig, og du behøver heller ikke selv spare sammen i årevis.

Det er ingen forudsætning at gå på gymnasiet eller universitetet. Her er håndværkere og butiksassistenter lige så velkomne som jurister og museumsinspektører. Børn, unge og pensionerede – på tværs af køn, seksualitet, etnicitet og interessefællesskaber – alle er velkomne!

Vi læser både krimier og digte, fantasy, sci-fi og biografier. Vi taler om litteraturen og hinandens tekster på en måde, hvor ingen føler sig dumme. Det skal være trygt at byde ind med den, man er.

Den enkelte elev vil blive mødt på egne præmisser, således nybegyndere og øvede udfordres på lige vilkår.

Hos Gyldendals skriveundervisning deler vi ikke hinanden op i fine eller ufine, rigtige eller forkerte. Vi kommer vi hinanden ved – vi leer sammen, og hvem ved, måske vi også græder sammen. I hvert fald tager vi hinanden alvorligt på tværs af enhver forskel, der måtte være.

Der er to hold at vælge imellem hhv. fra kl. 17-19 eller fra kl. 20-22 over 6 undervisningsgange. 

Undervisningsplan:
31/8 kl. 17-19 + 20-22 undervisning
14/9 kl. 17-19 + 20-22 undervisning
26/9 kl. 17-19 + 20-22 undervisning
12/10 kl. 17-19 + 20-22 undervisning
26/10 kl. 17-19 + 20-22 undervisning
31/10 kl. 17-19 + 20-22 undervisning (forkortet) + Reception

Se links herunder for billetter.