3 hurtige om børnesange

Sigurd Sanger og entertainer Sigurd Barrett fortæller her om sit forhold til børnesange og giver gode råd til, hvilke sange man kan synge med sine børn. For Sigurd er sang om musik en perfekt måde at skabe skønne fælles oplevelser og øjeblikke med sine unger.

  • HVILKEN SANG MINDER DIG OM DIN BARNDOM? 
    Hver aften sang vi “Nu lukker sig mit øje”, men fra den tids børnefjernsyn var det “Jeg er så glad for min cykel” og de andre sange fra Kaj og Andrea. Jeg elskede Poul Kjøller, og jeg elskede Kaj og Andrea. De har gjort meget for at inspirere mig til den, jeg er i dag. 
  • HVORNÅR SYNGER DU FOR DINE BØRN? 
    Jeg synger for dem hele tiden. Om morgen vækker jeg dem med en sang - i løbet af dagen - og ved aftentide. Måske er det for meget - det må de selv sige noget om. Men de synger også selv, så det er nok ikke noget problem. Sang er skønt, og man kan dele sangen på mange dejlige måder, uanset om børnene er store eller små. Lige nu har jeg fx en på halvandet år, som jeg synger “Hoved, skulder, knæ og tå” for. Det er sjovt at kende sin krop og at opdage verden! 

  • HVILKEN SANG HAR DU SUNGET ALLERFLEST GANGE FOR DINE BØRN? 
    Elefantens vuggevise. Den har jeg sunget for alle mine 7 børn, da de var små, når de skulle sove. Jeg har lavet et stort projekt, som hedder “Syng med Sigurd”, og de 200 sange, jeg elsker mest, har jeg indspillet som musikvideo. Alle kan se dem, kvit og frit på Youtube eller Spotify. Sangen er vigtig, og den er fantastisk dejlig at dele med hinanden!
 

Bøger med sang og musik