Gode råd til godnatlæsningen

Godnathistorier er en hyggelig del af den daglige aftenrutine. Det er en god måde at skabe ro og slutte dagen af på en tryg og genkendelig måde. 

 

Af Sisse Tvegaard Andersen 

I ro og fred 
Sørg for, at I ikke bliver forstyrret. Lad mobiltelefonen ligge i et andet værelse, og sluk for radio eller tv, mens I læser godnathistorie. 

Tag barnet med på råd 
Lad gerne barnet vælge den bog, I skal læse – også selv om I har læst den mange gange før. Tag udgangspunkt i barnets interesser, når I vælger bøger. Måske er dit barn vild med bøger om biler, dyr eller ballerinaer? 

Tal også gerne med barnet om, hvad I læser. Hvis en side eller et billede vækker særlig opmærksomhed, kan I bruge lidt ekstra tid på at kigge på det eller tale om, hvad der foregår på siden.  3 gode godnatbøger
OG SÅ ER DET GODNAT

NATBJØRNEN TJUGGA

LILLE PINDS PUTTETID

God tid 
Godnathistorien handler ikke om at få barnet til at falde i søvn så hurtigt som muligt. Det er en mulighed for at have en hyggelig stund sammen med en god bog. Læs bogen langsomt, og giv barnet tid til at kigge på billeder eller fortælle, hvad det ser. Måske giver historien anledning til, at barnet stiller spørgsmål eller fortæller noget om sin dag, så I må holde pause i historien og tale om noget andet. Det er helt i orden. 

Gentagelser er godt 
Mange børn vil gerne høre de samme historier igen og igen, og selv om du ikke jubler ved udsigten til at læse ”Peter Pedal” for 117. gang, så gør det alligevel. Gentagelsen er med til at gøre ritualet trygt og genkendeligt for barnet. Måske er der også andre faste ting, I gør som en del af godnatlæsningsritualet. Det kan være at sidde eller ligge på en bestemt måde, have en særlig bamse eller sut i hånden eller slutte af med at bogen også skal lægges ”i seng”. Det er alt sammen med til at skabe tryghed for dit barn. 

Syng med på Søvnbyvester Station sangen: 




Download sangteksten >