Buddenbrooks

Buddenbrooks

Thomas Manns hovedværk Buddenbrooks er tysk kulturhistorie i en maggiterning.

"Når huset er færdigt, så kommer døden," lyder Thomas Buddenbrooks bitre forudsigelse. For sådan er det med det magtfulde handelshus Buddenbrook. Det er på selve højdepunktet – i velmagtens mageligste dage - at forfaldet sætter ind i Thomas Manns storslåede, kulturpessimistiske slægtssaga. Og det er forfaldets skæbnetunge fremmarch romanen følger.

Vi begynder i Lübeck i 1830’erne, hvor en aldrende Johan Buddenbrook med kalvekrøs og pudret coiffure holder hof for hele byens bedre borgerskab. En handelsmand af den gamle skole med et ben i to tidsepoker, som pligtopfyldende har fulgt traditionens påbud; giftet sig godt og gjort solide forretninger. Hen mod hans død sker der imidlertid noget ejendommeligt. Han fyldes af en tomhedsfølelse. Ikke sorg. Ikke bitterhed. En tom fornemmelse af tab. "Kuriøst, kuriøst" er hans evindelige refræn – og ’kuriøst’ bliver også det sidste ord, inden han endegyldigt vender ryggen mod væggen – og verden – og dør.

For den gamle Buddenbrook er livet med tiden blevet tiltagende aparte. Den pligt- og arbejdsmoral, han har bygget sin tilværelse på, mister tyngde og betydning jo længere ind i 1800-tallets sværmeriske individualisering, vi kommer. Måbende står den gamle patriark tilbage og ser hen over et liv som var en illusion. Hvad var det? Kuriøst! Med ham dør den sidste forkølede rest af den gamle verdens ’sans for livspligter’ – og herfra går det slag i slag ned ad bakke for det hæderkronede handelsdynasti Buddenbrook.

Når vi stadig kan finde fornøjelse og lærdom i den buddenbrookske familietragedie er det fordi den ikke kun handler om en enkelt familie, en enkelt tragedie, en tid, der for længst er forbi. Den er interessant som prisme for det væld af modsatrettede kræfter, der regerer i menneskets sind og i samfundet som et hele. Og vigtigere endnu viser den, hvordan et nok så solidt fundament fordærver sig selv, hvis det forfalder til udvendige attituder, bevidstløse gentagelser, tom gestik. Måske kan Buddenbrooks tilmed tjene som spejl for vores egen rådvilde tid. Der findes i hvert fald grunde nok til at få læst sin Mann.
  • Antal sider600
  • Højde228 mm
  • Bredde154 mm
  • Dybde53 mm
  • Vægt1138 g
  • FormatIndbundet
  • Bestillingsnr400781
  • GenreSkønlitteratur: generelt,Familieromaner,Slægtsromaner,Historiske romaner
Klubpris199,95 kr.

Om forfatteren

Thomas Mann

Thomas Mann (1875 – 1955) var tysk forfatter. Buddenbrooks, som udkom første gang i 1901 var Thomas Manns romandebut, som hurtigt blev en bestseller og gjorde ham verdensberømt. Det var bl.a. også på grund af Buddenbrooks, at Thomas Mann i 1929 blev tildelt Nobelprisen i litteratur.

Thomas Manns forfatterskab indbefatter desuden bl.a. Døden i Venedig fra 1912 og Trolddomsbjerget fra 1924, som han skrev stærkt inspireret af Henrik Pontoppidans De dødes rige.

Thomas Mann var åbenlys modstander af naziregimet i Tyskland, og måtte emigrere først til Frankrig og senere til USA, hvor man blev professor ved Princeton University.

Produkter i samme kategori

Bøger af samme forfatter