34_featured-events 34_checkmark 34_featured-events
Fragt 29,95 kr. - gratis ved 399 kr.
Hobbitten
Nyhed

Hobbitten

Den udødelige klassiker HOBITTEN genudgives nu i den smukkeste udgave udstyret med Mumitroldenes ”mor”, Tove Janssons, skønne og fantasifulde tegninger.

Hobbitten Bilbo Sækker lever et stille liv lige indtil han møder den mægtige troldmand, Gandalf. Han får nemlig Bilbo overtalt til at komme med på en fantastisk – men også farlig – rejse, for at stjæle en tabt skat tilbage fra den frygtindgydende drage, Smaug. Med på rejsen følger 13 dværge, herunder den royale Thorin, og sammen drager de ud på den farlige færd, der byder på både orker, elvere og mennesker, og det mystiske væsen Gollum, som har en meget særlig ring.

HOBBITTEN er en bog fyldt med eventyr, overnaturlige væsener, farlige udfordringer og de allerbedste og mest loyale venner - helt perfekt til de hyggelige stunder.

Udvalgt af redaktøren i bogklubben Gyldendals Børnebogklub som månedens bog i september-oktober 2022.
  • Antal sider340
  • Højde244 mm
  • Bredde179 mm
  • Dybde31 mm
  • Vægt956 g
  • FormatIndbundet
  • Bestillingsnr402237
Klubpris199,95 kr.

Bøger i samme genre

Forfatter

J.R.R. Tolkien

Tolkien blev født i Bloemfontein, Sydafrika, den 3. januar 1892 af engelske forældre. Da hans far døde, flyttede Tolkien, hans bror og hans mor tilbage til England, hvor de siden konverterede til katolicismen. Allerede i teenageårene begyndte Tolkien at interessere sig for sprog og lingvistik, og foruden at lære gotisk og senere finsk var han travlt optaget af at opfinde sine egne sprog for morskabens skyld, bl.a. et sprog, som han kaldte Qenya.

Allerede under 1. Verdenskrig arbejdede Tolkien på de historier, der senere, under sønnen Christophers bearbejdning, skulle blive til SILMARILLION, som blev udgivet posthumt i 1977, og som etablerer det særegne univers, der udfoldes i RINGENES HERRE. Fortællingerne i SILMARILLION er blevet betegnet som Tolkien-universets urhistorie, selveste skabelsen og oprindelsen af de første tider og mennesker.

Tolkiens akademiske karriere fik et afbræk under 1. Verdenskrig, hvor han tjente ved Vestfronten, men siden måtte sendes hjem på grund af granatchok. Efter krigen genoptog han sit akademiske liv, hvor han løbende avancerede til højere poster på de engelske universiteter, bl.a. et professorat i angelsaksisk ved Oxford i 1925 og senere et professorat i engelsk sprog og litteratur i 1959.

I 1937 udkom HOBBITTEN. Det tog ham nærved tyve år at færdiggøre fortællingen om de modige hobbitters skæbne. I årene 1954-55 udkom trilogien RINGENES HERRE. Men det var først i 1965, da der kom en piratversion af RINGENES HERRE som paperback, at man fik øje for værkets storhed. Siden har Tolkiens navn og værk haft kultstatus verden over. Han døde i 1973.

Bøger af samme forfatter