34_featured-events 34_checkmark 34_featured-events
Fragt kun 29,95 kr.
Villads fra Valby skolestart pakke
Nyhed

Villads fra Valby skolestart pakke

Villads fra Valby er tilbage i to helt nye historier om den skønne, frække dreng, der så ofte kommer galt af sted. Bøgerne er lette at læse, så Villads-fans, der er ved at knække læsekoden, kan selv kaste sig over bøgerne, men de kan nu også stadig læses højt uden problemer.

I VILLADS FRA VALBY LEGER LIDT VILDT kan du læse om en dag, hvor Villads leger inde hos Frida. De leger, at Villads er en fugl. Desværre rammer fuglens ene vinge Fridas mors fine blomst, så den falder på gulvet. Hvad skal de nu gøre? Heldigvis har Villads en idé.

VILLADS FRA VALBY SKYDER EN HØJDER handler om den dag, hvor Villads har sine nye, gule sko på i skole. Han vil gerne vise Mads, hvordan man skyder en flot højder. Problemet er bare, at han ikke har nogen bold.

Sammen med bøgerne får I et sæt lækre farveblyanter, så I selv kan prøve kræfter med at tegne Villads fra Valby. Hvilke eventyr vil I sende ham ud på næste gang?

Fra 5 år.

  • FormatIndbundet
  • Bestillingsnr401811
Klubpris219,95 kr.

Bøger i samme genre

Forfatter

Anne Sofie Hammer

Anne Sofie Hammer (f. 1972) bor ikke selv i Valby, men har dog tre børn, et vekslende antal undulater og en meget påtrængende hund. Anne Sofie har altid skrevet, men debuterede sent, for nogen har brug for længere tilløb end andre. Hun er optaget af at skabe en realistisk og nutidig børnelitteratur, som kan tage konkurrencen op med den børnelitterære kanon og gribe børnene både om hjertet og om lattermusklerne. Når hun skriver højtlæsningsbøger har hun desuden meget fokus på “brugervenlighed”: Bøgerne skal være mundrette og rare at læse højt, og der må gerne være et lille hint eller to til forældrene også, så de ikke falder i søvn. Og så kunne det jo være praktisk, hvis børn i flere forskellige aldre gad lytte med, så forældrene kunne slå to - eller tre - fluer med ét smæk.

Anne Sofie Hammer (f.1972) er cand. mag. i dansk og pædagogik. Hun debuterede i 2009 med Villads fra Valby. Siden er der udkommet en række bøger om Villads, der også har lagt grund til både spillefilm, trafikklub, brætspil og teater. Anne Sofie Hammer er også forfatter til højtlæsningsbøgerne Paris Belinda Hansen (2014) og den prisvindende Vi ses, Pellerøv (2017), samt ungdomsromanen Mig og Dylan Walker – eller historien om, hvordan jeg ødelagde mit sidste skoleår (2016). Senest har hun haft stor succes med serien om Mageløse Magda, som foreløbig inkluderer 4 bøger. (2017 – 2018)

Læs mere om forfatteren: annesofiehammer.dk

Foto: Les Kaner, 2019

Bøger af samme forfatter