34_featured-events 34_checkmark 34_featured-events
Fragt 29,95 kr. - gratis ved 349 kr.
Villads fra Valby ud i naturen
Nyhed

Villads fra Valby ud i naturen

Læseprøve
Lytteprøve
Anne Sofie Hammer er tilbage med en helt ny bog, der kombinerer skøn højtlæsning om Villads fra Valby med fakta om den danske natur og gode idéer til udendørs aktiviteter.

I VILLADS FRA VALBY - UD I NATUREN følger vi Villads og hans venner fra fritidshjemmet, der sammen med pædagogen Kamal tager ud i naturen, hvor tingene - ligesom de plejer - ikke altid går helt, som Villads (eller Kamal) havde forestillet sig.

Efter hvert kapitel i bogen får du selv masser af viden om naturen i Danmark og gode idéer til aktiviteter, I kan lave sammen udenfor, for eksempel kigge efter slanger eller lave popcorn over bål. Bogen er inddelt i sæsoner, så I bliver klar til at være ude i naturen året rundt.

Fra 5 år.
  • Antal sider88
  • Højde207 mm
  • Bredde156 mm
  • Dybde10 mm
  • Vægt264 g
  • FormatIndbundet
  • Bestillingsnr402139
Klubpris129,95 kr.

Bøger i samme genre

Forfatter

Anne Sofie Hammer

Anne Sofie Hammer (f. 1972) bor ikke selv i Valby, men har dog tre børn, et vekslende antal undulater og en meget påtrængende hund. Anne Sofie har altid skrevet, men debuterede sent, for nogen har brug for længere tilløb end andre. Hun er optaget af at skabe en realistisk og nutidig børnelitteratur, som kan tage konkurrencen op med den børnelitterære kanon og gribe børnene både om hjertet og om lattermusklerne. Når hun skriver højtlæsningsbøger har hun desuden meget fokus på “brugervenlighed”: Bøgerne skal være mundrette og rare at læse højt, og der må gerne være et lille hint eller to til forældrene også, så de ikke falder i søvn. Og så kunne det jo være praktisk, hvis børn i flere forskellige aldre gad lytte med, så forældrene kunne slå to - eller tre - fluer med ét smæk.

Anne Sofie Hammer (f.1972) er cand. mag. i dansk og pædagogik. Hun debuterede i 2009 med Villads fra Valby. Siden er der udkommet en række bøger om Villads, der også har lagt grund til både spillefilm, trafikklub, brætspil og teater. Anne Sofie Hammer er også forfatter til højtlæsningsbøgerne Paris Belinda Hansen (2014) og den prisvindende Vi ses, Pellerøv (2017), samt ungdomsromanen Mig og Dylan Walker – eller historien om, hvordan jeg ødelagde mit sidste skoleår (2016). Senest har hun haft stor succes med serien om Mageløse Magda, som foreløbig inkluderer 4 bøger. (2017 – 2018)

Læs mere om forfatteren: annesofiehammer.dk

Foto: Les Kaner, 2019

Bøger af samme forfatter